Hvilke Airpods skal du købe?
Apple er en af de førende producenter inden for trådløse høretelefoner med Bluetooth forbindelse, som skal sidde inde i ørerne. Denne type af høretelefoner er praktiske, fordi de er ledningsfrie, og man derfor ikke skal kæmpe med at få filtret dem ud, hver gang man vil gå eller løbe en tur med musik eller en podcast i ørerne. De ledningsfrie høretelefoner fra Apple kaldes Airpods, og der findes to forskellige modeller, som du kan erhverve dig.
Hvad kan de klassiske Airpods?
Apples basismodel kaldes for Airpods, og den første model kom på markedet tilbage i 2016. Denne model indeholder en såkaldt W1 chip og lades op med et stik. Den nyeste model hedder Airpods 2 og udkom i 2019, hvor chippen er blevet opgraderet til en H1 chip, der parrer med nye enheder en del hurtigere end den gamle model. Derudover kommer Airpods 2 i to udgaver, hvor forskellen på dem er måden, som de oplades på. Den ene lades op ved hjælp af et lightning opladningsstik, og den anden lades op gennem etuiet med en Qi-oplader. Qi-opladning er en teknologi, der benytter sig af elektromagnetisk induktion, hvorved enheden lades op ved hjælp af spændinger. Der er ingen forskel på lydkvaliteten mellem Airpods og Airpods 2.
Hvad kan Airpod Pro?
Med Airpod Pro er det muligt at tilpasse størrelsen af de silikonepropper, som gør høretelefonerne i stand til at sidde fast i ørerne. Du kan således skifte mellem tre forskellige størrelser for optimal komfort. Derudover er de både sved- og vandafvisende, hvilket gør dem ideelle til dig, som ønsker at træne med dem i ørerne, eller som opholder sig meget udendørs. De er også støjreducerende, hvilket betyder, at du kan lukke irriterende lyde ude, hvis du for eksempel sidder i et fly, men du har også mulighed for at slå denne funktion fra. Det er praktisk, når du for eksempel bevæger dig i trafikken og har brug for at kunne høre, hvad der sker omkring dig. Airpods Pro kan ligeledes oplades med en trådløs Qi-oplader.
Hvilken skal du så vælge?
Den største forskel på Airpods og Airpods Pro er muligheden for at tilpasse størrelsen på silikonepropperne på sidstnævnte, og det faktum at Airpods Pro kan tåle vand. Så hvis du opholder dig meget udendørs, eller kører hård træning, og gerne vil have et par høretelefoner, der passer præcist til dig, så vil Airpods Pro være det bedste valg for dig.