Bilferien går sydpå – dette skal du have med!
Når du skal køre sydpå er der en række praktiske ting som du skal sørge for at have med i bilen og så skal selve bilen også være klar til turen.
Er det anderledes for danskere end så mange andre?
Måske ikke, men klassisk er det at de fleste af os i hvert fald gerne vil være forberedte og i denne artikel får du en række tips til hvad du skal huske at have med og hvordan du sikrer dig at bilen er helt klar til turen.
Lad os starte med det praktiske.
Praktiske detaljer
Undersøg altid reglerne for det land du skal køre til. Det kan være de har miljøzoner som er afhængig af din biltype, eller der kan være særlige regler for vejskatter.
Dernæst skal du undersøge reglerne for de lande du passerer på turen. Ud over at det er en god idé at kende hastighedsbegrænsningerne på de almindelige former for veje, bør du også kende til regler for dæktyper og seleregler/sædetyper for børn hvis de er med på turen.
Dernæst skal du have bilens papirer med og så naturligvis dine pas og blå sygesikringskort.
Husk også at have et “first aid kit” med i bilen, samt gule veste og advarselstrekant – i tilfælde af nedbrud.
Mekaniske detaljer
Sørg for at bilen er relativt nyserviceret – med særlig kontrol af olie, bremser, dæk og kølervæske. Det er typisk de ting, der kan forårsage større nedbrud/skader – så sørg for at det er i orden. På komfort siden bør du sørge for at dit aircondition / klimaanlæg fungerer som det skal – særligt hvis i skal køre om sommeren.
Tjek synsperioden for bilen – så du ikke nøjagtig rammer en periode hvor bilen er indkaldt til syn.
Sørg for at du har sprinklervæske på bilen.
Gør bilen lækker
Når alt det praktiske er klaret – kan du have fokus på det, der skaber velvære i bilen. Det er at du har ryddet alt unødvendigt af vejen, og givet den en god støvsugning og indvendig rengøring. Særligt skal du være opmærksom på ruder, da et dårligt udsyn vil nedsætte din samlede reaktionstid.
Udvendigt er det mest af alt op til din personlige præference når folk skal se dig ude på vejen – men da du skal tilbagelægge mange kilometer, kan det være en god idé at sørge for at der er en form for lakforsegling på bilen. Kører du i en ældre bil med gulnede forlygter – bør du få disse poleret op inden du kører.
Skal bilen skinne – kan du overveje om du skal foretage en polering af dine fælge, da disse typisk er det du lægger meget mærke til og samtidig er noget af det, der er mest udsat, da det er tættest på kørebanen.
God tur!
Hvilke Airpods skal du købe?
Apple er en af de førende producenter inden for trådløse høretelefoner med Bluetooth forbindelse, som skal sidde inde i ørerne. Denne type af høretelefoner er praktiske, fordi de er ledningsfrie, og man derfor ikke skal kæmpe med at få filtret dem ud, hver gang man vil gå eller løbe en tur med musik eller en podcast i ørerne. De ledningsfrie høretelefoner fra Apple kaldes Airpods, og der findes to forskellige modeller, som du kan erhverve dig.
Hvad kan de klassiske Airpods?
Apples basismodel kaldes for Airpods, og den første model kom på markedet tilbage i 2016. Denne model indeholder en såkaldt W1 chip og lades op med et stik. Den nyeste model hedder Airpods 2 og udkom i 2019, hvor chippen er blevet opgraderet til en H1 chip, der parrer med nye enheder en del hurtigere end den gamle model. Derudover kommer Airpods 2 i to udgaver, hvor forskellen på dem er måden, som de oplades på. Den ene lades op ved hjælp af et lightning opladningsstik, og den anden lades op gennem etuiet med en Qi-oplader. Qi-opladning er en teknologi, der benytter sig af elektromagnetisk induktion, hvorved enheden lades op ved hjælp af spændinger. Der er ingen forskel på lydkvaliteten mellem Airpods og Airpods 2.
Hvad kan Airpod Pro?
Med Airpod Pro er det muligt at tilpasse størrelsen af de silikonepropper, som gør høretelefonerne i stand til at sidde fast i ørerne. Du kan således skifte mellem tre forskellige størrelser for optimal komfort. Derudover er de både sved- og vandafvisende, hvilket gør dem ideelle til dig, som ønsker at træne med dem i ørerne, eller som opholder sig meget udendørs. De er også støjreducerende, hvilket betyder, at du kan lukke irriterende lyde ude, hvis du for eksempel sidder i et fly, men du har også mulighed for at slå denne funktion fra. Det er praktisk, når du for eksempel bevæger dig i trafikken og har brug for at kunne høre, hvad der sker omkring dig. Airpods Pro kan ligeledes oplades med en trådløs Qi-oplader.
Hvilken skal du så vælge?
Den største forskel på Airpods og Airpods Pro er muligheden for at tilpasse størrelsen på silikonepropperne på sidstnævnte, og det faktum at Airpods Pro kan tåle vand. Så hvis du opholder dig meget udendørs, eller kører hård træning, og gerne vil have et par høretelefoner, der passer præcist til dig, så vil Airpods Pro være det bedste valg for dig.