Forside

Djursland: Danmarks vilde østkyst

Tvunget af nødvendighederne, har mange danskere de sidste to år været nødt til at tænke kreativt hvad sommerferien angår. Der har været en større genopdagelsesrejse i det danske sommerland, og også Jyllands næse har haft mange gæster i 2020 og 2021. De fleste besøgende har dog koncentreret sig om de kendte steder som Mols Bjerge, Kalø slotsruin og strandene deromkring – og det er synd. Der er nemlig uopdagede perler gemt lige om bag de næste bakker – ved Danmarks vilde østkyst.